Summit: En arktisk pælehytte (20. juli 2008)
En gang i mellem er linien udvisket til et diffust hvidt bånd. Andre gange er linien så knivskarp, at den næsten skærer i øjnene, og man er ikke i tvivl om, hvor den knitrende hvide sne stopper og den dybblå himmel begynder. Her på toppen af Indlandsisen ligger forskningsstationen Summit. Der er 3.200 meter eller 120.000 års is under termostøvlerne og så fladt som et stykke papir på et skrivebord.

Summit ligger cirka midt på Grønland. Her ligger nogle håndfulde gule telte, få bygninger, stålkonstruktioner i forskellige højder og ikke mindst The Big House. I husets køkken tryller kokken tre-fire gange om dagen måltider frem til en broget skare af forskere fra især USA. The Big House er en arktisk pælehytte med trådløst internet, et ordentligt toilet og nogle solide borde, hvor dagens arbejde kan vendes med kolleger eller tastes ind i de bærbare computere. Summit drives af The National Science Foundation, det nationale amerikanske forskningsråd. Stationen er en platform midt på isen, højt over havets overflade. Det gør stedet ideelt for bl.a. atmosfærestudier.

En af de forskere, der har rejst en stålkonstruktion på sneen og gravet et kommandocenter ned i isen er Richard Honrath. Hans forskergruppe af atmosfærekemikere undersøger lysets effekt på udvekslingen af nitrat, NOX'er (kvælstofoxider) og ozon mellem sne og atmosfære. I de øverste få centimeter af sneen findes der lige så store mængder luftarter opkoncentreret, som der findes i den overliggende kilometer atmosfære. Luftarterne findes i hulrummene mellem snefnuggene. Sollyset trænger ca. 40 cm ned i sneen, og energien får sneens indhold af nitrat og ozon til at reagere, men på hver sin måde. Nitraten omdannes til NOX'er, som siver tilbage i atmosfæren, hvor i mod ozonen går til grunde i sneen i en ukendt reaktion. Det er ikke mindst dette mysterie, Honraths gruppe arbejder på at løse, fordi der her er en faktor, der ikke er taget højde for i klimaforskernes klimamodeller.

Uffe Wilken/DPC, d. 20. juli 2008